Jeg vil have et skarpt blik på kommunens økonomi

I 2025 koster det 5,4 milliarder kroner at drive Guldborgsund kommune. I runde tal svarer det til, at kommunen kan bruge 90.000 kr. på hver eneste borger fra de nyfødte til allerældste. Det burde være mere end rigeligt til at tilbyde en uovertruffen kommunal service på alle planer – fra vedligeholdelse af veje og parker, over børnehaver og skoler, kultur- og fritidslivet til omsorgen for de ældre og de syge.

​

Men når pengene ofte opleves som små i Guldborgsund hænger det sammen med kommunens socioøkonomiske status og som Indenrigsministeriet hvert år opgør i et såkaldt ”socioøkonomisk indeks”. Det illustrerer de store forskelle, der er på befolkningens sociale og beskæftigelsesmæssige status på tværs af landet. Vores udfordring i Guldborgsund er, at vi har mange borgere med ringe indkomst og store udgiftsbehov, som dækkes af de offentlige penge. Og derfor ligger vi højt på den socioøkonomiske indeks.

​

Tal fra to andre kommuner øst for Storebælt med nogenlunde samme indbyggertal illustrerer meget godt udfordringerne. Gentofte har 70.000 indbyggere og ligger på indeks 0,64, mens Køge med 63.000 indbyggere ligger på indeks 1,02. Guldborgsund derimod med små 60.000 indbyggere ligger på indeks 1,32. I Region Sjælland er vores placering i indekset næstringest – kun overgået af Lolland, hvor den socioøkonomiske udfordring opgøres til indeks 1,63. Alle tal er fra Indenrigsministeriets opgørelse af kommunale nøgletal for 2024.

​

Skal vi derfor have råd til alle de ting vi gerne vil i Guldborgsund handler det om to ting: For det første at få flere indbyggere med solide indkomster og for det andet at begrænse de sociale udgifter mest muligt.

​

Det vil jeg have et skarpt blik på i byrådet – og jeg vil ikke være bange for at plædere for at tage mere radikale midler i brug for at begrænse de sociale udgifter.

​

Fx har Guldborgsund pænt store udgifter til anbringelse af børn, hvor forældrene ikke magter opgaven.

​

Mette Frederiksen slog som nybagt statsminister til lyd for flere tvangs-bortadoptioner, når forældre udsætter børn for omsorgssvigt og siden er reglerne for tvangs-bortadoption lempet, så det er lettere at gøre for myndighederne.

​

Jeg ser gerne, at Guldborgsund som en fast politik går efter at tvangsbortadoptere et barn, hvis det må fjernes fra forældrene før dets tredje år.

​

Jeg har været domsmand i en periode – og her har jeg mødt så rigeligt med unge mennesker på vej ud af en kriminel løbebane og alle som én fortæller de om en opvækst i et hjem med omsorgssvigt og en barndom med skiftende plejeforældre og bosteder. For sådanne unge mennesker er jeg overbevist om, at en tvangs-bortadoptering til et ordentligt forældrepar havde været langt bedre – og langt billigere for det offentlige.