Hallo - skal det virkelig
gå så langsomt?
Indlæg til Folketidendes Weekendpanel 20/4 med refleksioner over tempoet i byudviklingen.
For tre uger siden stoppede min kone og jeg efter eget ønske som forstanderpar for Højskolen Marielyst. Vi har haft otte forrygende år på Marielyst, hvor vi har lært området, ja hele Sydfalster utrolig godt at kende med utallige ture rundt i området til fods, på cykel og i bil.
Nu er turen så kommet til at lære Nykøbing at kende, hvor vi er flyttet ind i en funkisvilla fra 1930’erne tæt på byens torv. Vi har selvfølgelig ofte besøgt Nykøbing, mens vi boede på Marielyst, men vores færden har primært begrænset sig til en tur op og ned ad gågaden.
Så med stor entusiasme har jeg efter vores flytning til Nykøbing pudset min gamle herrecykel og har brugt tid på at lære byen at kende fra cykelsadlen. Intet transportmiddel slår cyklen, når man vil indtage en by og tage den grundigt i øje.
Mine cykelture er resulteret i kærlighed ved første blik. Nykøbing er intet mindre end en perle af en dansk købstad. Ikke fordi byen er smuk i sig selv – men fordi Nykøbing på et overskueligt areal fortæller historien om dansk byudvikling med rigtig fine eksempler på tidens skiftende byggeskik.
Jeg fandt på arkiv.dk (https://arkiv.dk/vis/4295711) et skønt bykort over Nykøbing fra næsten 100 år siden, udgivet af Turistforeningen, og hvor Nykøbing kun består af selve bykernen mellem jernbanen og sundet – og så de begyndende ansatser til udbygning af Østerbro og Nørrebro. Det er et rigtig spændende kort at holde op imod nutidens.
På mine cykelture har jeg været rundt i bykernen og nydt dens blanding af ældre, pompøse byggerier fra 1800-tallet, mindre etageejendomme fra nyere tid af stærkt varierende arkitektonisk kvalitet, rodede baggårde med nedlagte værksteder og pittoreske gader med middelaldercharme som Bastebrostræde og Staldgaarden. Og på mine ture i yderkvarterne – fra Nørrebro i nordlig retning eller fra Østerbro og ud af byen mod Gedser – har jeg kunnet aflæse årtiernes skiften i byggestil, som jeg har bevæget mig for hver 500 meter ud af byen. Der er historie at hente alle vegne og hvis man interesserer sig for byudvikling og arkitektur, er Nykøbing et oplagt sted at drage hen.
Men på mine ture rundt i byen har jeg også lagt mærke til alle de mange, uudnyttede muligheder, der er for at skabe ny udvikling.
Tidens trend for byudvikling handler om byfortætning. Byfortætning skaber både mere levende miljøer at færdes i og er miljømæssigt mere bæredygtigt fremfor inddragelse af nye landbrugs- eller naturarealer til bebyggelse. Man skal ikke cykle længe rundt i Nykøbing, både i bykernen og i yderkvarterne, for at få øje på de massevis af steder – tomter, ubenyttede baggårde, nedlagte værksteds/industribygninger og overflødige p-pladser – hvor der kunne skabes ny udvikling med spændende byggerier til boliger, erhverv og kultur.
Jeg er udmærket klar over, at der er projekter i gang for at skabe udvikling nogle af de oplagte steder som fx byggeri af boliger på den gamle DLG-grund ved Englandsvej. Jeg er også fuld bevidst om, at der er en såkaldt helhedsplan for det mest oplagte sted at skabe spændende fornyelse med byfortætning, nemlig langs havnen. Planer og politikker er der masser af.
Men hallo – sker der noget? Omdannelsen af erhvervsområdet ved Englandsvej har været i gang siden 2012 og helhedsplanen for havnens omdannelse er vedtaget for 5 år siden. Først nu begynder de første, spæde resultater af planen at vise sig, som Folketidende kunne berette om sidste lørdag.
Måske er min tålmodighedstærskel for lav, men et sådant tempo er dræbende. Al energi forsvinder ud af fornyelsesprojekter, når de snegler sig afsted. Som Folketidende også kunne fortælle sidste lørdag har de initiativrige folk, der gik sammen i ”Kulturbase Sydhavnen” nu kastet håndklædet i ringen i frustration over langmodigheden i realiseringen af helhedsplanen.
Lige nu nyder Sydhavsøerne godt af et økonomisk opsving som følge af byggerierne af Femern-tunnelen og den ny Storstrømsbro. Men det varer ikke ved. Min bekymring er, at Nykøbing misser chancen for at bruge opsvinget til skabe ny spændende byudvikling, hvis man ikke kommer ud af starthullerne og får gang i nye konkrete byggerier – og ikke kun producerer planer og politikker.
